Om UNGiFMK.dk

Baggrunden for projektet – hvad er det med de unge og idræt?

Ikke alle unge har lyst til at fokusere på konkurrenceidræt i teenageårene. Mange har i stedet fokus på fester, IT eller være sammen med vennerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne arbejde for at flere unge fortsat er aktive også i teenageårene. Det overordnede mål i projektet UNGiFMK.dk er derfor at målrette nye og ”sociale” idrætstilbud til unge, der ikke har fokus på konkurrenceidrætten.

Projektet skal understøtte foreningerne i at udbyde nye åbne sociale idrætsarrangementer – og evt. arrangementer/aktiviteter/event, som alternativ til det traditionelle halbal. Målgruppen er de ca. 13-19 årige.

Eksempler på, hvad kan foreningen eller de unge selv kan gøre?

Det kan være en boldfestival med uformel futsal- og FIFA2010-turnering.

Det kan være en streetevent med parkour, hiphop, streetbasket og DJ’s.

Det kan være simple aktivitetstilbud med en anderledes og social twist som svømme-sjov, håndbold-hygge eller nye aktiviteter som adventure races og geocaching.

Det kan være kombinerede aktiviteter/events med bred appel og hvor der også er plads til fester med f.eks. temaer og fællesskabende aktiviteter.

Det kan også være helt spontane, uformelle og udgiftsfrie aktiviteter, som de unge selv organiserer.

Faaborg-Midtfyn Kommunes breddeidrætskommunesatsning, som er støttet af Kulturministeriet og Nordea-fonden, er med til at finansiere udvalgte aktiviteter.

Vi håber, du har lyst til at deltage i et eller flere af arrangementerne.

Spændende oplevelser sammen med andre børn og unge venter på dig!

Du kan få yderligere information om UNGiFMK.dk ved at kontakte:

Faaborg-Midtfyn Kommune
Fritidskonsulent Morten Tillitz Hansen 
Tlf. 72 53 40 17
Mail: motha@faaborgmidtfyn.dk